Når mørket rammer en, du elsker

Det er næsten ubærligt at se en person, man holder af, trække sig længere og længere ind i sig selv.
Du forsøger måske at muntre dem op, foreslår gåture eller giver gode råd, men det føles som om, dine ord preller af på en usynlig glasvæg.
Du mærker din egen frustration vokse, mens frygten for, at de aldrig bliver sig selv igen, nager i baggrunden.
Magtesløsheden er overvældende, når man står på sidelinjen af en dyb depression.
Det føles som om, jeres fælles fundament er ved at smuldre.