Når alt gør ondt, og du ikke kan se en vej frem
Når hverdagen vælter, og du står tilbage med stilheden
De første morgener er de værste. Du vågner, og kroppen husker før hovedet gør.
Der er et tomrum, hvor der plejede at være en person.
Du prøver at fungere, men alt føles tungt, langsomt og uvirkeligt.
Tankerne kører i ring: Hvordan kommer jeg videre? Hvor starter jeg? Hvorfor gør det så ondt?
Det er her, mange sidder fast – ikke fordi de er svage, men fordi brud kan smadre alt det, vi troede var stabilt.
Når smerten fylder – og du tror, du burde være kommet længere
Som coach møder jeg ofte mennesker, der tror, de “burde” være kommet videre nu efter et vist antal dage eller uger eller måneder.
Men det er ikke sådan, det fungerer.
Et brud er ikke kun et tab af en person – det er et tab af en identitet, en rytme, en fremtid, du havde forestillet dig.
Derfor er det helt normalt, at det tager tid at komme videre efter et brud.
Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Det er et tegn på, at du er menneske med tanker og følelser.
Det typiske mønster, der holder dig fast
Mange sidder fast i tre ting:
- At genafspille samtaler og situationer igen og igen
- At lede efter en forklaring, der kan give ro
- At skifte mellem håb og håbløshed i et uendeligt løkke
Hvorfor det sker
Når noget gør ondt, prøver hjernen at skabe mening. Det er sådan, at hjernen fungerer.
Men den ender ofte med at skabe mere uro end klarhed.
Det er her, det afgørende skifte skal ske.
Hvad der skal ændres for at du kan bevæge dig fremad
Der skal skabes et afgørende skifte – fra “Hvorfor skete det?” til “Hvad har jeg brug for nu?”
Du kommer ikke videre ved at forstå alt, hvad der skete og hvad der gik galt.
Du kommer videre ved at flytte fokus fra fortiden til dig selv.
Det betyder ikke, at du bare skal glemme. Det er glimrende at lære af sine fejltagelser.
Det betyder derimod, at du skal begynde at bygge noget nyt op – indefra.
Det handler ikke om at være stærk
Det handler om at være ærlig:
Hvad gør ondt?
Hvad savner du?
Hvad har du brug for?
Når du tør svare på det, begynder du at bevæge dig fremad.
Et nyt perspektiv – og håbet, du måske ikke kan mærke endnu
Du kommer med stor sandsynlighed (og forhåbentlig) ikke tilbage til dén, du var.
Du skulle meget gerne blive en stærkere og bedre version, der ikke begår de samme fejltagelser igen og igen.
Når du begynder at tage små skridt fremad, sker der noget vigtigt:
- Du opdager, at du godt kan stå selv.
- Du opdager, at du kan trække vejret igen.
- Du opdager, at du kan begynde at leve – ikke bare overleve.
At komme videre efter et brud betyder ikke, at du skal glemme.
Det betyder, at du skal give dig selv lov til at vokse og lære.
Og du er allerede godt i gang
Bare det, at du læser dette, er et tegn på, at du søger fremad.
Det er sådan, at heling starter.
Det er på den måde, at verden forandrer sig til det bedre.
Hvis du mærker, at du sidder fast, og du har brug for støtte til at finde ro, retning og styrke efter et brud, er du velkommen til at række ud.
Du behøver ikke gå vejen alene.
Der er en lettere vej end den velkendte.
Videre efter et brud, kærestesorg, brud, selvomsorg, heling, nye begyndelser