Sommerferien er slut – føler du dig allerede fanget igen?
Af Mikael Hoffmann, mentor-coach og psykoterapeut med mere end 30 års praktisk erfaring
Når friheden forsvinder, kan det føles som om du mister dig selv
Er det kun få dage siden, du kom hjem fra ferie, og alligevel føles det, som om du aldrig har været væk?
For mange er svaret ja.
Den ro, du mærkede i sommerferien, bliver hurtigt erstattet af deadlines, praktiske opgaver og en kalender, der igen bestemmer tempoet.
Det er alt for let at tænke, at det bare er sådan, livet er.
Men den tanke kan langsomt stjæle både energien og glæden.
